Lokaltog modtager nyt EU-sikkerhedscertifikat og ny sikkerhedsgodkendelse

Lokaltog har med stolthed modtaget det nye EU-sikkerhedscertifikat som jernbanevirksomhed og en ny sikkerhedsgodkendelse som infrastrukturforvalter. 

Lokaltog modtager nyt EU-sikkerhedscertifikat og ny sikkerhedsgodkendelse

Modtagelsen af det nye EU-sikkerhedscertifikat og den nye sikkerhedsgodkendelse, bekræfter Lokaltogs vedvarende engagement i at opnå og opretholde de højeste standarder for sikkerhed og kvalitet inden for passagertransport.

Efter hårdt arbejde og engagement fra hele Lokaltogs organisation, er vi nu klar ved startlinjen, parate til at fortsætte vores rejse mod højere sikkerhed på jernbanen. Med en komplet gennemgang af vores sikkerhedsledelsessystem danner det nu, i endnu højere grad, grundlag for robuste processer i organisationen, der sikrer kontinuerlig kvalitet og sikkerhed for både vores dygtige medarbejdere og vores værdsatte kunder.

"Modtagelsen af det nye EU-sikkerhedscertifikat og sikkerhedsgodkendelse er et bevis på vores engagement i at sikre en tryg og pålidelig rejseoplevelse for alle vores passagerer," udtaler Sikkerhedschef Claus René Pedersson for Lokaltog og fortsætter "Vi vil fortsat investere i udviklingen af vores sikkerhedsledelsessystem og styrke vores sikkerhedskultur for at opfylde de forventninger, vores kunder og interessenter har til os."

EU-sikkerhedscertifikatet og sikkerhedsgodkendelsen er gældende de næste 5 år og der bliver løbende ført tilsyn med, at Lokaltog kontinuerligt opretholder et højt sikkerhedsniveau, en stærk sikkerhedskultur og skaber forbedringer, hvor det er muligt.

 

Kontaktinformation

Lokaltog A/S, telefon 70 20 00 54, post@lokaltog.dk