Hvorfor tester vi?
Formålet med testen er at finde den bedste måde at håndtere affald på, så vi sammen kan:
- øge genanvendelsen af værdifulde ressourcer
- reducere brugen af plastikposer i togene
- sikre en renere og grønnere rejseoplevelse
Testen skal hjælpe os med at finde en løsning, der fungerer godt for både kunder og medarbejdere, og som på sigt kan indføres på alle Lokaltogs baner.
Sådan fungerer det
På stationerne finder du nye affaldsbeholdere med tydelige ikoner til:
- Madaffald
- Restaffald
- Plast, mad- og drikkeemballage samt metal (i én samlet beholder)
I toget er de små hvide plastikposer ved sæderne fjernet. Fremover skal du tage dit affald med ud af toget og sorterer det på stationen.
Din rolle
Når du sorterer dit affald korrekt, hjælper du os med at finde den bedste løsning, der fungerer både for dig som kunde, for vores medarbejdere og for miljøet.
Du bidrager derfor direkte til:
- et bedre miljø
- en mere behagelig rejseoplevelse for alle
- fremtidens mere bæredygtige togdrift
Lollandsbanen