Refusion og kompensation
Rejser med Lokaltog er omfattet af passagerrettighedsforordningens regler.
Det indbefatter blandt andet, at såfremt du på din rejse med Lokaltog bliver mere end 60 minutter forsinket til dit bestemmelsessted, kan du søge refusion for billettens pris for den eller de dele, som allerede er foretaget, eller hvis din rejse ikke længere tjener et formål i forhold til din oprindelige rejseplan. Hvis forsinkelsen er opstået på et andet transportmiddel enten før din rejse med Lokaltog eller efter, kan der ikke søges refusion eller erstatning.
Refusion kan udbetales på følgende betingelser:
- 25 pct. af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-119 minutter
- 50 pct. af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 120 minutter eller mere.
Udover at søge refusion for den del af billettens pris, hvor du allerede har foretaget rejse kan du søge kompensation for den del af billettens pris, hvor du ikke har rejst eller rejsen ikke længere tjener et formål i forhold til din oprindelige rejseplan.
Kompensationen kan udbetales på følgende betingelser:
- 25 pct. af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 60-119 minutter
- 50 pct. af billetprisen i tilfælde af en forsinkelse på 120 minutter eller mere.
Der udbetales kun refusion og kompensation, når det samlede berettigede beløb er på 25 kroner eller mere.
Du har ligeledes mulighed for at indgive krav om kompensation/klage til den jernbanevirksomhed, som har udstedt billetten.
Du kan ikke søge refusion og kompensation såfremt:
- Lokaltog har givet information om forsinkelsen inden du køber billet
- Du bliver forsinket i forbindelse med skift til eller fra fly, færge eller busser fra øvrige trafikselskaber eller et privat busselskab.
Refusion for forplejning
Ved forsinkelse på mere end 60 minutter kan du søge refusion for forplejning. Lokaltog tilbyder at refundere op til kr. 50,- af dit køb til lidt at spise og drikke. Købet skal foretages i forbindelse med rejsen og kan først ske, når forsinkelsen er opstået.
Movia Rejsegaranti ved mere end 20 minutters forsinkelse
Såfremt Lokaltog er mere end 20 minutter forsinket, kan du søge Movias Rejsegaranti.