Få besked om planlagte ændringer til din rejse

Nu kan du modtage push-beskeder fra DOT Billetter app, hvis der er planlagte ændringer til din rejse. Du kan oprette personlige afgangstavler med dine favoritafgange, og med appens widget kan du også se eventuelle forsinkelser direkte på din telefons hjemmeskærm.

Få besked om planlagte ændringer til din rejse

Når du opretter personlige afgangstavler i DOT Billetter app, får du hurtigt overblik over de næste afgange fra dine valgte stationer eller stoppesteder, inklusive forsinkelser og aflysninger. Derudover modtager du push-beskeder om planlagte ændringer på de afgange, du følger.

Hvad er planlagte ændringer?

En planlagt ændring kan være planlagt vedligehold på Lokaltogs strækninger, eller begivenheder, der kræver omlægninger af fx busruter i en kortere eller længere periode. Der er altså tale om ændringer, som Lokaltog kender til i forvejen, og derfor kan give besked om i god tid, så du kan være forberedt. På den måde ved du på forhånd, at din rejsetid måske bliver længere, eller vil ske med togbus.

Planlagte ændringer er altså ikke pludseligt opståede ændringer. Hvis toget for eksempel bliver aflyst med kort varsel, modtager du ikke en push-besked. I stedet får du besked via højtalerne på stationen, på rejseplanen.dk og de digitale skærme på perronerne.

Hvordan opretter jeg en afgangstavle i DOT Billetter app?

Det er let at komme i gang med at oprette personlige afgangstavler og widgets, hvis du har installeret DOT Billetter app på din mobiltelefon. Læs mere og find guides her