Lokaltog inviterer til fejring af Østbanens genåbning og den nye Rødvig Station

Vi fejrer Østbanens genåbning og den nye Rødvig Station onsdag d. 30. oktober, og vi vil gerne invitere dig med.

Lokaltog inviterer til fejring af Østbanens genåbning og den nye Rødvig Station

Efter halvandet års renovering kunne vi 9. september byde velkommen tilbage på helt nye skinner, da Østbanen stod klar. Renoveringen betyder, at vi nu kan tilbyde vores kunder en bedre og mere komfortabel rejseoplevelse.

Udover 6.000 tons nye skinner har renoveringen også budt på en helt ny station. I Rødvig er stationen flyttet til en ny position tættere på byens centrum, og netop den nye station i Rødvig danner onsdag d. 30. oktober rammen om en helt særlig begivenhed, hvor vi dels fejrer Østbanens genåbning, men også at borgerne i Rødvig kan benytte en helt ny station.

Sammen med Region Sjælland, Køge, Faxe og Stevns Kommuner glæder vi os til at se dig, vores kunder og samarbejdspartnere til snoreklip, taler, lækre pandekager og meget mere.

Se den officielle invitation her: