Tisvildeleje station danner rammen om 100 års jubilæum
Denne sommer er det præcis 100 år siden, at toget kørte mellem Helsinge og Tisvildeleje for første gang. Det fejrer vi sammen med lokalsamfundet ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli, og du er inviteret.

2024 er i sandhed et år, som står i jubilæernes tegn hos Lokaltog. Tidligere har man her på siden kunnet læse, at Odsherredsbanen fejrer 125 års jubilæum og Lollandsbanen 150 års jubilæum. Men vi er ikke færdige endnu. For det er nemlig 100 år siden, at strækningen mellem Helsinge og Tisvildeleje blev indviet.
I samarbejde med Tisvilde Lokalråd, Tisvilde og omegns erhvervsforening, Grundejerforeningen for Tisvilde og omegn, Nordsjællands Veterantog, Vejby-Tibirke Selskabet og Gribskov arkiv, fejrer vi det runde jubilæum ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli, og du er inviteret.
Ved Tisvildeleje station vil man i løbet af dagen bl.a. kunne opleve taler og veterantog, udstilling om Gribskovbanen, madboder med lokale specialiteter og så vil der også være loppemarked på Birkepladsen.
Så der er mange gode grunde til at møde op ved Tisvildeleje station lørdag d. 13. juli.
Hos Lokaltog arbejder vi for at styrke den lokale forankring, og her er det gode samarbejde omkring planlægning og afvikling med lokalsamfundet i forhold til dette arrangement et vigtigt strategisk punkt.
Vi er glade for det store engagement, der er blevet udvist i Tisvildeleje og omegn, og vi glæder os meget til at fejre denne historiske dag sammen med dig, vores kunder og samarbejdspartnere.
Se den officielle invitation her:
