Kontaktinformation
Lokaltog A/S, telefon 70 20 00 54, mail: Kunde@lokaltog.dk
Skal være direktør i global jernbanevirksomhed
Lars Wrist-Elkjær har meddelt bestyrelsen, at han fratræder sin stilling som Adm. Direktør i Lokaltog A/S pr. 31. juli 2026. Han har accepteret et tilbud om at blive Adm. Direktør for Alstom i Danmark pr 1. august 2026.
"Jeg er klar over, at tidspunktet er svært. Lokaltog er midt i et efterforskningsforløb efter den tragiske togulykke den 23. april, og jeg ville bestemt have foretrukket andre omstændigheder. Jeg ved dog, at jeg afleverer en organisation med en stærk faglighed og et klart fokus på det arbejde, der skal gøres.
Dialogen med Alstom startede sidste år – og vi skrev under på aftalen sidst i marts i år,” siger Lars Wrist-Elkjær
Bestyrelsesformand Christian Poulsen udtaler:
"Vi tager Lars' beslutning til efterretning og siger tak for samarbejdet - og ønsker held og lykke med de nye udfordringer. Lars har været en værdsat og vellidt leder, som en stor flok af dedikerede medarbejdere kommer til at savne i hverdagen.
Vi har allerede startet arbejdet med at finde hans efterfølger."