Fremtiden: Mere præcision, bedre information
Vi har et klart mål for fremtiden. Vi ønsker at levere et stabilt produkt til vores kunder. Vi har derfor som mål, at vi skal opnå en kundeoplevet rettidighed på minimum 93 procent på alle vores strækninger.
For at nå dette mål har vi taget nye værktøjer i brug. Vores digitale Trafikledersystem ITS gør det muligt at overvåge togdriften tættere end nogensinde før.
Systemet kan via data hjælpe os med at skabe et overblik over tilbagevendende udfordringer, minimere forsinkelser og optimere vores planlægning. Og det vigtigste: Det sikrer, at vi hurtigt kan informere vores kunder, hvis der sker ændringer i driften.
Vi arbejder også målrettet på at forbedre vores infrastruktur og materiel, så vi kan levere endnu bedre service. Det gælder både vedligeholdelse, indkøb af nye batteritog og optimering af vores køreplaner.
Vi bygger videre på et stærkt fundament
Vi har bevist, at vi kan levere høj stabilitet, men vi vil mere. Vi vil sikre endnu bedre oplevelser for vores kunder, så de kan stole på, at toget kører – hver dag, året rundt.
Hos Lokaltog arbejder vi hver dag for at gøre togdriften mere stabil og pålidelig – for vi ved, at vores kunder regner med os. Vi glæder os til at bygge videre på de gode resultater i 2025 og skabe en endnu stærkere togdrift for alle vores kunder.
Er du interesseret i at vide mere om vores rettidighed og stabilitet? Så kan du løbende blive opdateret her