Kontaktinformation
Lokaltog A/S, telefon 70 20 00 54, mail: Kunde@lokaltog.dk
Skinnerne blev lagt for 150 år siden til livet på Lolland og Falster. Det fejrer vi lørdag d. 29. juni, og du er inviteret.
For 150 år siden blev Lolland for alvor forbundet, da Lollandsbanen blev anlagt. Den 29. juni markerer vi denne milepæl med et stort jubilæum, og vi inviterer dig til at deltage i festlighederne.
Det var et stort øjeblik, da det første tog kørte på tværs af Lolland i 1874. Siden da har Lollandsbanen været en uundværlig livsnerve for regionen, som har styrket båndene mellem lokalsamfundene og skabt et fundament for økonomisk og kulturel vækst på Lolland.
I 2024 fejrer vi, at det er 150 år siden, Lollandsbanen blev indviet, og denne særlige anledning fortjener en stor fejring. Vi inviterer dig til at deltage i jubilæumsfesten lørdag d. 29. juni på Lokaltogs værksted ved Nakskov station fra kl. 11 til 14, hvor der vil være åbent hus. Her vil Regionsrådsformand Heino Knudsen, Lollands borgmester Holger Schou Rasmussen og Guldborgsunds borgmester Simon Hansen vil være til stede og holde taler.
Vi sørger for forfriskninger til alle deltagere, så der er rig mulighed for at nyde dagen i godt selskab.
I forbindelse med jubilæumsfejringen vil der også være mulighed for at besøge Lokaltogs Driftscentral i Maribo samt kommandotårnet på Kong Frederik den IXs bro. Begge steder vil der være åbent hus fra kl. 9-14, og det er nødvendigt at tilmelde sig via dette nummer: 54 79 17 06.
Det vil ligeledes være muligt at køre med museumsbanen til Nakskov, Sakskøbing og Bandholm. For mere information se Museumsbanen.dk
Vi ser frem til at fejre denne mindeværdige dag sammen med dig, vores kunder og samarbejdspartnere. Det bliver en dag fyldt med historie, festligheder og fællesskab, hvor vi hylder Lollandsbanens lange og betydningsfulde rejse.
Se den officielle invitation her: