Nærum Station bliver mobilitets-”HUB”

Fremover bliver det nemmere for vores kunder at fortsætte rejsen, når de ankommer til Nærum Station.

Nærum Station bliver mobilitets-”HUB”

Torsdag d. 22. august dannede Nærum Station rammen om indvielsen af et nyt projekt, der skal få flere til at kombinere offentlig transport og delemobilitet, og dermed styrke den grønne mobilitet.

Borgmester i Rudersdal Kommune Ann Sofie Orth fik æren af at brænde HUB-logoet på fliserne foran vores billetsalg i Nærum, så vores kunder fremadrettet nemt kan finde vej til de delebiler, der nu findes nær Nærum Station, ligesom det også vil være muligt at finde delecykler.

Projektet giver vores kunder mulighed for nemt at komme videre fra Nærumbanens nordligste station. På den måde er vi med til at sikre øget grøn mobilitet for en bedre fælles fremtid.

Region Hovedstaden står sammen med DTU, Green Mobility, Kinto, Tier m.fl. bag initiativet, der er en del af det EU-finansierede GEMINI-projekt, som sigter mod at fremme bæredygtig transport og reducere CO2-udledningen.

Læs mere om projektet her