Nu øger Lokaltog driften i Nordsjælland

Fra i dag, søndag d. 29. juni, bliver det endnu nemmere at tage toget ud i det nordsjællandske sommerland. 

Nu øger Lokaltog driften i Nordsjælland

Den varslede driftsudvidelse på Gribskovbanen, Hornbækbanen, Lille Nord og Frederiksværkbanen er nu en realitet. Lokaltog kører nu med halvtimesdrift i dagtimerne på lørdage, søndage og helligdage. En væsentlig forbedring af togtilbuddet i regionen.

Den nye køreplan betyder, at kunderne får dobbelt så mange togafgange i weekenden sammenlignet med tidligere. Det giver mere fleksibilitet til at planlægge udflugter, familieaktiviteter og besøg i de mange hyggelige byer og naturskønne områder, som banerne forbinder.

“Vi er meget glade for, at vi nu kan sætte strøm til det løfte, vi gav tidligere på året. Flere afgange betyder mere frihed for kunderne, og vi ved, at mange har ventet på denne forbedring. Det gør det både nemmere og mere attraktivt at vælge toget, når man skal ud for at opleve alt det, Nordsjælland har at byde på,” siger Mette Berthelsen, Kommerciel- og kommunikationschef i Lokaltog.

Driftsudvidelsen er muliggjort af Region Hovedstaden, der i budgetaftalen for 2025 har prioriteret at styrke den kollektive trafik i lokalområderne.

Klar til sommerens oplevelser
Med de nye afgange bliver det endnu lettere at tage toget til f.eks. Gilleleje Havn, strandene langs Hornbækbanen, Arresø eller de mange lokale markeder og arrangementer i weekenderne hen over sommeren.

Se de opdaterede køreplaner kan ses her