Sådan kører Lokaltog over jul og nytår

Søndag d. 14. december trådte Lokaltogs nye køreplaner i kraft på alle strækninger. Med jul og nytår lige om hjørnet betyder det, at du som rejsende får både kendte og nye muligheder for at komme sikkert og smidigt rundt i højtiden.

Sådan kører Lokaltog over jul og nytår

Her finder du en samlet oversigt over, hvordan togene kører i perioden, og hvad du som kunde især skal være opmærksom på.

I hele julen og omkring nytår følger alle Lokaltogs strækninger primært søndags- og lørdagskøreplaner. Du skal dog være opmærksom på, at enkelte afgange udgår jule- og nytårsaften.

Derudover tilbyder vi i år natdrift på en række baner i Nordsjælland: Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord i udvalgte nætter, så du nemt kan komme hjem fra familiehygge, julefrokoster eller nytårsfejring.

Nattog kører natten efter følgende datoer:
23. december
24. december (juleaften)
25. december
26. december
27. december
30. december
31. december (nytårsaften)

Det betyder, at du på disse nætter vil have ekstra muligheder for at komme hjem sent 
Bemærk: Der kører ikke nattog på Nærumbanen eller på banerne i Region Sjælland.

Sådan kører Lokaltog dag for dag

23. december
Alle strækninger kører efter den normale hverdagskøreplan, men hver opmærksom på, der kører nattog på Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord.

24. december
Alle strækninger kører efter lørdags-køreplanen. På alle strækninger udgår en række aftentog. På køreplanerne, der er gyldige fra d. 14. december 2025, står der note om hvilke tog, der udgår. OBS: På Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord kører nattog.

25. og 26. december
Alle strækninger følger køreplanen for søndag. OBS: På Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord kører nattog.

27. december
Alle strækninger kører efter lørdags-køreplanen med nattog på Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord.

28. december
Alle strækninger kører søndags-køreplan.

29. december
Normal kørsel, dog uden hurtigtog 920E på Frederiksværkbanen og uden 10-minutters-drift på Nærumbanen. Se køreplan eller tjek Rejseplanen.

30. december
Normal kørsel, dog uden hurtigtog 920E på Frederiksværkbanen og uden 10-minutters-drift på 910 Nærumbanen. Se køreplan eller tjek Rejseplanen. OBS: På Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord kører nattog.

31. december
Alle strækninger følger køreplanen for lørdag.
På alle strækninger udgår en række aftentog. På køreplanerne, der er gyldige fra 14. december 2025, står der note om hvilke tog, der udgår. OBS: På Gribskov-, Hornbæk- og Frederiksværkbanen samt Lille Nord kører nattog.

1. januar
Alle strækninger følger køreplanen for søndag

Billetautomater på stationer lukkes den 31. december for at undgå hærværk nytårsaften og åbnes igen i løbet af 1. januar.

Gode råd til din rejse i højtiden

1. Tjek altid Rejseplanen før afgang
På helligdage og aftener udgår nogle afgange, og der kan være ændrede tider.

2. Vær opmærksom på nattog
Hvis du skal sent hjem fra julemiddag, biograftur eller fest, er nattogene en god mulighed på udvalgte baner. Hold dig orienteret på Rejseplanen.

3. Køb billet eller check ind i god tid
Billetautomater på stationer er lukket nytårsaften, så hav billet klar på forhånd. Sørg for, at du er checket ind med rejsekortet eller i rejsekort- eller andre billet-apps inden, du stiger på toget.

Find din køreplan

Alle opdaterede køreplaner gældende fra 14. december er tilgængelige her: Køreplaner

Vores billetsalg holder lukket fra og med d. 24. december til og med d. 1. januar, men vores kundeservice sidder klar til at hjælpe via telefon og mail indenfor normal åbningstid. 

Vi glæder os til at bringe dig sikkert rundt i højtiden, uanset om du skal til julehygge, familiebesøg, middag eller fest.

Lokaltog ønsker alle god rejse, en god jul og et godt nytår.