Kontaktinformation
Lokaltog A/S, telefon 70 20 00 54, mail: Kunde@lokaltog.dk
Hos Lokaltog arbejder vi hver dag på at forbedre mobiliteten i lokalsamfundene. Som en del af dette initiativ kører vi nu en kampagne, der skal minde vores kunder om, at de kan tage deres cykel med i toget – helt gratis.
Foråret er kommet, dagene er blevet længere, og snart er cykelvejret for alvor over os. Derfor sætter vi hos Lokaltog nu fokus på, at du nemt kan kombinere din togtur med en cykeltur – uden ekstra omkostninger.
Pladsen er begrænset – placér din cykel korrekt
Der er vigtigt, at togets flugtveje altid er frie. Derfor er det nødvendigt, at du sørger for at placere din cykel i de markerede områder i toget og undgå at blokere gangarealer eller døre. Det gør også rejsen mere behagelig for alle kunder.
Antallet af cykler, der kan medbringes, varierer afhængigt af togtypen.
Her er de maksimale antal cykler pr. tog:
910 Nærumbanen: Op til 3 cykler i hver ende af toget
110R/210R Østbanen, 410 Tølløsebanen, 510R Odsherredbanen, 710R Lollandsbanen: Op til 6 cykler
920R Frederiksværkbanen, 930R Lille Nord, 940R Hornbækbanen, 950R og 960R Gribskovbanen: Op til 10 cykler
Det er altid personalet ombord, der afgør, om der er plads til din cykel.
Skulle toget være fyldt, kan vi desværre ikke garantere plads, men du er velkommen til at tage næste afgang.
Vis hensyn, så alle kan komme med og toget kan køre til tiden
For at lette ind- og udstigning anbefaler vi, at du vender din cykel med fronten fremad mod midtergangen. Det gør det hurtigere at komme af toget og hjælper os med at holde køreplanen.
Vi opfordrer også til, at du fjerner bagage og oppakning fra cyklen, så den fylder mindst muligt.
Vi glæder os til at byde dig og din cykel velkommen i vores tog.