3. parts projekter

Ethvert arbejde eller projekt der har en anden end Lokaltog som bygherre og som ønsker at foretage et arbejde nær ved eller på Lokaltogs matrikel betegnes af Lokaltog som et 3.parts projekt.

3. parts arbejde nær banen

  • Alt arbejde der foregår nær banen skal godkendes af Lokaltogs 3.parts projektleder. Typen af godkendelse afhænger af hvilken type arbejde der skal foretages.
  • Ledninger der lægges på Lokaltogs matrikel, der ikke krydser banen, vil få en tilladelse på Gæsteprincip.
  • Alt gravearbejde nær banen, skal dokumentere, at det ikke påvirker sporets CC3 profil, dvs. en profil på 1:3 fra skinnen og ud. Hertil fremsendes en skitse til godkendelse. Derved sikres det at sporet ikke gøres ustabilt.
  • Hegn og bygninger der opføres nær banen, skal kunne vedligeholdes på egen matrikel og udenfor 4,0 meter fra nærmeste skinne.

Reglerne for SR under udførelse

  • Udførelse nær spor i drift skal foregå iht. reglerne for SR.
  • Derfor skal arbejder der foregår nærmere end 4,0 meter fra sporet udføres med en SR-arbejdsleder, jernbanesikkerhedsplan og Lokaltogs Pas På På Banen bevis, samt evt. sporspærringscirkulære.
  • Maskiner der ved en fejl kan svinge nærmere end 4,0 meter fra sporet skal påføres krøjestop.
  • Lokaltog Sikkerhed holder tilsyn, og kan stoppe arbejdet, hvis reglerne for SR ikke efterleves.

Dokumenter til godkendelse

For at sikre en smidig projektproces har vi samlet en pakke med de vigtigste dokumenter. Pakken indeholder:

  • Projekttype: Skal benyttes til at vælge de korrekte skabeloner der skal bruges til netop dit projekt.
  • Tidsplan: Er en oversigt over proceduren. Her ses hvilke dokumenter der skal fremsendes hvornår i ansøgningsprocessen og hvor disse skal godkendes.
  • Vejledning: Dette er retningslinjerne som projektet skal følge.

 

Klik her for at hente de tre dokumenter

 

Herunder kan du hente alle skabeloner. 

 

Klik her for at hente alle skabeloner

 

Kontakt Lokaltog om projekt
Telefonnummer